Find en god bilforsikring til Toyota

Få en Bilforsikring, der passer perfekt til din Toyota. Uanset om du kører i en Toyota Corolla, en hybrid Yaris Cross, eller en smart bybil som Aygo X, har vi en forsikringspakke, der matcher dine behov.

3 fordele ved vores Bilforsikring til Toyota

  • Prisen falder

    Med vores Bilforsikring til Toyota, falder prisen for hvert år, du kører uden skader. Prisen fortsætter med at falde, indtil du når det laveste pristrin.

  • Vi dækker leje af erstatningsbil

    Får du behov for at leje en bil, mens din egen får udbedret en kaskoskade, dækker vi dine lejeudgifter med op til 500 kr. pr. døgn.

  • Ingen selvrisiko ved reparation af stenslag

    Skulle du være uheldig at få et stenslag, dækker vores Kaskoforsikring, uden at du behøver betale selvrisiko*. Du kører blot til værkstedet, og vi tager os af regningen.

    *Forudsætter at ruden kan repareres og ikke skal udskiftes.

Vi dækker Toyota elbiler og plug-in hybrider

Vores Bilforsikring dækker alle typer Toyota-biler, inklusive elbiler og plug-in hybrider. Tilvælger du vores Kaskoforsikring, er du også dækket ved tyveri af ladekabler.

I stå på motorvejen? Vi kommer!
Med vores Vejhjælp som tilvalgsdækning er du aldrig alene på vejen. Skulle du fx løbe tør for strøm, får du hjælp til at lade din Toyota elbil op på stedet eller transport til nærmeste ladestation. Så kan du og din familie hurtigt komme videre igen.

Hvad dækker vores Bilforsikring?

Forsikringen dækker ikke kun skader på din Toyota. Du kan også få en lånebil via vores fordelsværksteder, mens din bil bliver repareret. Kører du el- eller hybridbil, så dækker forsikringen også, hvis dit ladekabel bliver stjålet.

Valgfrit værksted og ekstra serviceydelser

Med vores Kaskoforsikring har du friheden til at vælge præcis det værksted, du foretrækker. Vælger du et af vores Fordelsværksteder, får du desuden flere serviceydelser oveni, når du har en dækningsberettiget kaskoskade – bl.a. en lånebil, mens din Toyota bliver repareret.

Spørgsmål og svar om vores Bilforsikring til Toyota

Dækker Bilforsikringen særlige biler fx el-biler, hybridbiler og veteranbiler?

Ja, Bilforsikringen dækker som udgangspunkt alle biltyper. Kontakt os, hvis du har en særlig bil, så kan vi give dig et tilbud. 

Læs mere om forsikring af el- og hybridbiler

Dækker forsikringen, hvis jeg låner min bil ud?

Ja, Bilforsikringen dækker også, hvis du låner din bil ud til andre.

Kan det betale sig at købe en kaskoforsikring til en ældre bil?

Det vil altid være en meget individuel vurdering. Du skal holde bilens værdi og forsikringens pris op mod hinanden – men du skal også se på, om du har råd til selv at erstatte bilen, hvis den bliver stjålet eller totalskadet. Vi rådgiver dig gerne, hvis du har brug for det. Husk, at du altid skal have en ansvarsforsikring, når du køber en bil. Uanset hvor gammel bilen er.

Hvordan anmelder jeg en skade på min bil?

Anmeld din skade lige her, eller kontakt vores bilskadeafdeling på 33 14 37 48. Vi har et team af skadesbehandlere, som udelukkende er specialiseret i bilskader. De sidder altid klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 08.30 - 16.00.

Læs også vores spørgsmål og svar om bilskader

Husk, at glasskader ikke skal anmeldes direkte. Kontakt i stedet reparatøren direkte, og husk at oplyse, at det er en forsikringsskade.

Er der selvrisiko på ansvarsforsikring til bil?

Ja, som udgangspunkt er der altid en selvrisiko på ansvarsforsikring til bil. Du har dog selv mulighed for at skrue op og ned for selvrisikoen.

Beregn din pris, og juster din selvrisiko her.

Dækker Bilforsikringen også en leasingbil?

Ja, du kan sagtens forsikre din leasede bil hos os.

Læs mere her

Dækker forsikringen også, hvis bilen bliver kørt af en 17-årig?

Ja, vores Bilforsikring dækker også 17-årige bilister, som kører din bil, hvis loven i øvrigt er overholdt. Dvs. at den unge bilist skal bl.a. skal bestået teori- og køreprøve og køre bilen sammen med en erfaren ledsager (person over 30 år, som har haft kørekort i mindst 10 år).

Læs mere om reglerne for 17-årige bilister her.

Kan jeg få overført anciennitet fra mit tidligere selskab?

Ja, du kan sagtens optjene anciennitet og overføre den fra et andet selskab til os. Du skal blot oplyse hvilket selskab og det gamle policenummer.

Dækker ansvarsforsikringen også firmabil?

Hvis du kører i firmabil, skal ejeren af firmabilen sørge for at købe bilforsikring til bilen. Du kan læse mere om vores Bilforsikring til erhverv og dine muligheder for at købe Ansvars- og Kaskoforsikring til bilen her. Du har også mulighed for at vælge flere dækninger til, som passer til specifikke behov, I har i virksomheden.

Hvad koster en ansvarsforsikring til bil?

Når du køber vores Bilforsikring, kan du godt nøjes med at købe den lovpligtige Ansvarsforsikring. Prisen afhænger bl.a. af bilens nypris, og hvor længe du har kørt skadefrit. 

Du kan beregne din pris her.

Dækker Bilforsikringen hjemmeboende børn?

Ja. Du skal blot være opmærksom på, at du som udgangspunkt skal betale forhøjet selvrisiko for familiens børn til og med 25 år, når de låner husstandens bil. Er du fordelskunde hos os, betaler du til gengæld ingen forhøjet selvrisiko, når dine voksne børn låner bilen.

Læs mere

Hvad koster en bilforsikring til Toyota?

Prisen på en bilforsikring til Toyota afhænger af flere faktorer – bl.a. bilens nypris, hvor længe du har kørt skadefrit, og hvor i landet du bor. Prøv vores online-beregner og se din pris med det samme.

Sådan finder du en billig Toyota-forsikring

Du kan selv gøre meget for at få den billigste forsikring til din Toyota. Her er tre måder, du kan sænke prisen på din forsikring:

  • Vælg en høj selvrisiko
    Ved at vælge en højere selvrisiko, kan du reducere din årlige forsikringspræmie. Vær dog opmærksom på, at du så skal betale mere, hvis du får en skade.
  • Køb forsikringen online
    Når du køber din Bilforsikring via vores hjemmeside, får du automatisk 10 % i rabat. Det er en nem og hurtig måde at spare penge på.
  • Bliv fordelskunde og spar yderligere 10 %
    Som fordelskunde hos os får du rabat på alle vores forsikringer, samt ekstra fordele. Bl.a. slipper du for at betale forhøjet selvrisiko, når familiens unge bilister under 26 år låner din Toyota.

Har du brug for rådgivning?

Hos Købstædernes Forsikring er vi klar til at hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige forsikring til din Toyota. Vores erfarne rådgivere kan svare på dine spørgsmål og guide dig gennem processen, så du kan føle dig tryg i dine valg. Ring på 33 14 37 48 hverdage kl. 08.00-16.00, eller bestil et opkald. Så ringer vi dig op, når det passer dig.

Ja tak - Ring mig op

I Købstædernes Forsikring passer vi godt på dine data. Du kan læse mere om det her.