Dine forsikringer flytter med dig

Det skal du vide om forsikringer og flytning

Som udgangspunkt flytter dine forsikringer automatisk med dig til dit nye hjem, når du flytter indenfor Danmark – lige med undtagelse af din Husforsikring og Ejerskifteforsikring, som hører til det specifikke hus, du købte dem til.

Prisen reguleres automatisk

Når du registrerer din nye adresse på borger.dk, får vi direkte besked, og din pris bliver reguleret. Din adresse har nemlig indflydelse på, hvor meget du betaler for nogle af dine forsikringer, nemlig din:

  • Indboforsikring
  • Bilforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Børneforsikring
  • Kæledyrsforsikring

Prisen er baseret på statistik

Vi udregner din forsikringspris ved bl.a. at se på, hvor stor risiko der er for oversvømmelse efter regnvejr, indbrud eller tyveri i det område, du flytter til. Er risikoen højere, bliver din pris højere, og er den omvendt lavere, bliver din pris også lavere.

Skal du have penge tilbage, sørger vi for at overføre dem til din NemKonto. Skal du betale mere, bliver beløbet opkrævet på din næste regning eller på en separat regning.

Tjekliste til dig, der flytter

  • Husk at melde flytning på borger.dk
    Så får vi automatisk besked om din nye adresse.

  • Tjek dine nye policer på Mit KF

    De ligger typisk klar en dag eller to efter, vi modtager din registrering fra borger.dk.

  • Bestil et forsikringstjek
    Så får vi sikret, at dine forsikringer passer til dit liv og din nye bolig

Spørgsmål og svar om flytning og forsikringer

Skal jeg købe flytteforsikring, hvis jeg selv flytter mine ting?

Hvis du selv flytter dine ting, er det godt at vide, at din Indboforsikring inkluderer tilvalgsdækningen ”Anden skade”. Dvs. du er dækket, hvis der kommer skader på dine ting under et trafikuheld – fx hvis din flyttetrailer vælter, og nogle af dine ting bliver ødelagt. Du kan også overveje at købe tilvalgsdækningen ”Pludselig skade”. Så gør det lidt mindre ondt, hvis fx dit tv, spisebord eller et maleri får større skader under flytningen – fx hvis du taber det på trappen. Det er dog et krav, at dine ting er forsvarligt emballeret under flytningen, da småskrammer og ridser ikke er dækket.

Pludselig skade er ikke kun god, når du flytter, men også hvis du har briller, en lækker håndtaske eller andre kostbare ting, som du typisk bruger og har med dig rundt omkring til daglig.

Bruger du derimod et professionelt flyttefirma, vil de som udgangspunkt være ansvarlige for at erstatte møbler og genstande, som får skader under flytningen. Spørg til det, når du bestiller flytning, så du ikke få kedelige overraskelser bagefter.

Skal jeg købe forsikring, når jeg flytter hjemmefra?

Hvis du bor hjemme, er du dækket af dine forældres Indboforsikring, og flytter du hjemmefra for at bo alene, er du dækket af deres Indboforsikring, helt indtil du bliver 21 år. Herefter skal du sørge for at købe din egen Indboforsikring, så du kan få erstatning, hvis fx din mobil eller computer bliver stjålet, eller hvis dine møbler får skader pga. en pludselig vand- eller brandskade.

Derudover bør du også overveje en Ulykkesforsikring og en Cykelforsikring.

Flytter du ind i et hus eller en lejlighed, som du lejer, skal ejer sørge for at selve ejendommen er forsikret. Flytter du i egen ejerlejlighed, er det en god idé at spørge ejendommens bestyrelse eller administrator, om du selv bør købe tilvalgsdækningen ”Glas og sanitet”.

Lyder det hele lidt uoverskueligt, så ring endelig til os på 33 45 74 72. Så hjælper vores rådgivere dig videre.

Skal jeg have en forsikring, når jeg flytter på plejehjem?

Ja, det skal du. Hvis du allerede har Indboforsikring hos os, kan vi udvide den, så den både omfatter din plejehjemsadresse og din gamle adresse, i tilfælde af at din ægtefælle eller samlever stadig bor der. Hvis Indboforsikringen ikke længere skal dække på din gamle adresse, men kun på din nye adresse på plejehjemmet, kan vi oprette en ny Indboforsikring til dig. Ring til os på 33 45 74 72. Så hjælper vores rådgivere dig videre.

Skal jeg have en ny forsikring, når jeg flytter sammen med nogen?

Hvis du flytter sammen med en kæreste eller en anden, skal I have en fælles Indboforsikring. Her skal I sørge for, at indbosummen er justeret til de møbler og genstande, som I har i jeres fælles hus eller lejlighed. Hvis du får en roommate, skal i begge stå registreret på policen. Flytter du i kollektiv, kan vi oprette en særlig Indboforsikring. Ring på 33 45 74 72 og hør mere.

Skal jeg have en ny forsikring, hvis jeg bliver skilt eller separeret?

Ja, hvis du og din samlever eller ægtefælle flytter hver for sig og deler møbler, skal I på sigt have hver jeres indboforsikring. Typisk vil forsikringstager – den af jer, der har oprettet forsikringen – beholde og evt. justere indbosummen på jeres nuværende Indboforsikring, mens den anden part vil oprette en ny. Dog er det sådan, at Indboforsikringen også dækker personer, der flytter fra forsikringstagers adresse, i op til tre måneder fra flyttedatoen. På den måde har man altså lidt ro til at få en egen Indboforsikring på plads.

Hvilken forsikring skal jeg have, når jeg flytter i hus?

Når du køber hus, skal du sørge for at have en Ejerskifteforsikring og en Husforsikring.

Ejerskifteforsikringen dækker skjulte fejl og mangler, som er opstået, før du overtog huset, men som du ikke kunne se i tilstandsrapporten.

Hvis du har optaget et lån i dit hus, vil banken og/eller dit realkreditinstitut kræve, at du har en Husforsikring, der gælder fra den dag, du overtager det. Den dækker, hvis din ejendom fx får pludselige brand- eller vandskader, og den dækker også dit husejeransvar, hvis nogen kommer til skade på din ejendom.

Ring til os på 33 45 74 72  for at få et godt tilbud på Husforsikring. Har du allerede flere forsikringer hos os, kan vi muligvis opgradere dig til fordelskunde, så du fremover får 10 % rabat på alle dine forsikringer hos os.

Skal jeg opsige min gamle Husforsikring, når jeg flytter i nyt hus?

Din nuværende Husforsikring bliver opsagt af købers forsikringsselskab, når køber overtager dit gamle hus. Advokaten sørger for at præmien for den periode, hvor du ikke længere ejer huset, bliver trukket fra på refusionsopgørelsen, og de penge får du således igen af den nye ejer.

Til gengæld skal du så sørge for at købe en ny Husforsikring og Ejerskifteforsikring til dit nye hus – disse to forsikringer følger nemlig ikke automatisk med dig, når du flytter.

Ring til os på 33 45 74 72 for at få et godt tilbud på både Husforsikring. Har du allerede flere forsikringer hos os, kan vi muligvis opgradere dig til fordelskunde, så du fremover får 10 % rabat på alle dine forsikringer hos os.

Skal jeg ændre forsikring, når jeg flytter i forbindelse med nyt job?

Ja, det er muligt, at du skal ændre din Ulykkesforsikring, Lønsikring og Bilforsikring, hvis du skifter til en anden type arbejde, får en anden løn eller hvis du får længere til arbejdet. Bestil et forsikringstjek – så hjælper vi dig med at vurdere det.    

Skal jeg have to Indboforsikringer, hvis jeg i en overgangsperiode har to boliger?

Hvis du ikke flytter alle dine ting på én gang og derfor har to boliger på samme tid, er du fortsat dækket af din Indboforsikring. Den dækker nemlig både på din nye og gamle adresse i op til 3 måneder. Har du brug for at være forsikret på to adresser i længere end 3 måneder, kan vi tilføjet endnu et forsikringssted  for den overskydende periode. Ring til os på 33 45 74 72 . Så hjælper vi dig videre.

Flytter du i hus, og har du optaget et lån i det, skal du dog være opmærksom på, at din bank og/eller dit realkreditinstitut vil kræve, at du har en Husforsikring, der gælder fra den dag, du overtager det. Derudover anbefaler vi også altid, at du køber en Ejerskifteforsikring, så du ikke risikerer at skulle betale for skjulte fejl og mangler, som er opstået, før du overtog huset.

Skal jeg købe forsikring, hvis jeg opbevarer ting i self storage eller hos et flyttefirma?

Som udgangspunkt dækker din Indboforsikring på din hjemmeadresse, men hvis du i en periode på op til 6 måneder har brug for at opbevare ting i self storage eller hos et flyttefirma, så er dine ting også dækket af din forsikring her. Det er dog et krav, at dine ting opbevares i en bygning, som er aflåst. Har du brug for opbevaring af dine ting i længere tid end 6 måneder, kan du udvide din forsikring ved at betale et tillæg. Ring til os på 33 45 74 72. Så hjælper vi dig videre.

Skal jeg købe ny forsikring, hvis jeg flytter til udlandet?

Din Indboforsikring flytter automatisk med dig, når du flytter indenfor Danmark, men ikke hvis du flytter til udlandet, og heller ikke hvis du flytter til Færøerne eller Grønland. Din Indboforsikring dækker heller ikke under selve flytningen, når du flytter til udlandet. Her skal du huske at tilkøbe en særlig dækning hos det flytte- eller transportfirma, du benytter.

Din Ulykkesforsikring kan du godt tage med dig til udlandet i op til 1 år. Herefter ophører den.

Har du Husforsikring, og beholder du dit hus i Danmark, skal du huske at give os besked, hvis det i en periode udlejes eller anvendes som sommerhus.