Her får du lynhurtigt opfrisket, hvad der er godt at have i baghovedet, når stearinlysene tændes:
- Gå aldrig fra et rum med tændte stearinlys
- Brug gerne fyrfadslys frem for traditionelle stagelys. Test viser, at fyrfadslys afgiver færrest partikler ved afbrænding - og de vælter ikke så let
- Undgå at stille stearinlys i træk, da det får lyset til at sode og løbe
- Stil aldrig stearinlys ved gardiner eller brændbar udsmykning
- Er flammen på stearinlyset er meget lille, så sluk lyset og hæld stearinen fra, inden du tænder det igen
- Lad bloklys brænde i længere tid ad gangen, hvis du vil undgå, at det kun er midten af lyset, der brænder
- Sluk stearinlys, der oser unormalt meget
- Luft grundigt ud, når du har slukket stearinlyset - og luft jævnligt ud, hvis du har mange tændt
- Lad aldrig mindre børn være alene med tændte stearinlys
- Vær forsigtig med duftlys, glimmerlys og lys med tryk. Duftlys kan indeholde allergifremkaldende stoffer - og de andre kan afgive flere partikler og sode mere end almindelige lys