- Markér flugtveje - Alle flugt- og indsatsveje skal markeres tydeligt, gerne med zebrastriber i gulvet, så det er fuldstændigt tydeligt, hvor der skal være friholdt for materialer.
- Hold flugtvejene fri - ALTID - Det kan bare ikke siges for mange gange.
- Sæt skilte op - Sæt flugtvejsskilte ved alle flugtvejsdøre, så det er fuldstændig tydeligt, og så der ikke opstår tvivl om, hvor personalet kan komme ud.
- Overhold lovgivningen - Overhold bygningsreglementets bestemmelser omkring flugteveje og redningsåbninger.
Flugt- og indsatsveje
Flugtveje redder liv. Derfor er det så vigtigt, at flugtvejene bliver holdt fri for materialer og affald. Dels for at sikre at virksomhedens medarbejdere kan komme ud i tilfælde af brand, og dels for at sikre at redningsfolk nemt kan komme ind på virksomheden. Ved brand kan der nemt opstå panik, som sagtens kan forstærkes af, at det er vanskeligt at komme ud. I de værste tilfælde kan det betyde, at medarbejderne ikke kommer ud i tide.
4 gode råd om flugt- og indsatsveje
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om flugt og indsatsveje kan du læse i bygningsreglementets eksempelsamling.
Se eksempelsamling