- Brug altid certificeret firma - Brug altid et firma, der er certificeret til at udføre varmt arbejde.
- Udfyld og underskriv aftaleblanket - Inden det varme arbejdet startes op, skal I udfylde og underskrive aftaleblanket for varmt arbejde.
- Hav altid slukningsudstyr parat - Medbring altid slukningsudstyr ved arbejdsstedet, så I har mulighed for at handle hurtigt, hvis der opstår noget uventet.
- Ryd op og gør rent - Hold arbejdsstedet rent, og fjern brandbart materiale fx klude, olie, pap o.lign. fra arbejdsstedet. Brandbare materialer der ikke kan flyttes skal overdækkes med ikke-brandbare plader eller presenninger. Undgå at gnister springer ind gennem sprækker og revner nær arbejdsstedet ved at afdække eller tætne.
- Sørg for mulighed for at slå alarm - Sikr jer, at der er mulighed for at slå alarm, hvis der opstår brand.
- Hold øje med arbejdsstedet - Branden kan sagtens opstå efter arbejdet er færdigt. Derfor er det vigtigt at holde øje med arbejdsstedet, efter I er færdige med det varme arbejde. Så er I sikre på, at der ikke opstår brand efterfølgende.
- Gennemfør varmt arbejde inden for åbningstiden - Udfør aldrig varmt arbejde kort før lukketid, og sørg for, at der er folk til at holde øje med arbejdsstedet, efter I er færdig med det varme arbejde.
Varmt arbejde
Skal I have udført arbejder med maskiner og værktøjer, der udvikler varme, gnister og åben ild, fx vinkelslibere, svejseapparater, gasbrændere o.lign., skal I være særligt opmærksom på, at risikoen for brand er forhøjet. Det er derfor ekstra vigtigt, at de håndværkere, som udfører arbejdet, kender reglerne for varmt arbejde, og at de håndterer det korrekt. Hvert år er varmt arbejde årsag til flere store skader. Skader, som vi ved, kunne være undgået, hvis reglerne for varmt arbejde var overholdt.
7 gode råd om varmt arbejde
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om varmt arbejde, kan du købe adgang til DBI's Brandteknisk Vejledning nr. 10: Varmt arbejde - Brandsikringsforanstaltninger.
Køb vejledning