At blive ramt af en vandskade kan være meget ødelæggende, og det kræver tid at få udtørret og genopbygget efter en vandskade. Ofte kan vandskader, som skyldes sprængte vandrør, forebygges, eller skadeomfanget kan begrænses, hvis du vedligeholder bygningernes rør og monterer en vandalarm.
Forebyg vandskade fra brugsvands- og varmeinstallationer
Tag vand alvorligt
4 gode råd til at forebygge vandskader
1. Installér en vandalarm
Installér en vandalarm, som automatisk holder øje med vandforbruget og advarer om, hvis vandforbruger stiger ud over det normale. Der findes mange forskellige typer vandalarmer, og vi anbefaler, at I vælger en model, som automatisk lukker for vandet i tilfælde af alarm.
2. Hold øje med synlige installationer
Hold godt øje med dine synlige vandinstallationer. Ser du større rustplamager eller rør, der begynder at dryppe, så luk for vandet, og kontakt din lokale autoriseret VVS'er hurtigst muligt.
3. Brug kun autoriserede VVS-installatører
Skal du have lavet reparationer på dit VVS-anlæg, så husk altid at bruge autoriseret håndværkere.
4. Hold øje med fugt
Er der områder i bygningen, hvor du begynder at opleve fugt eller gulve, der begynder at give sig og knirke voldsomt, så kan det være tegn på rørbrud og vandskade. Kontrollér, at vandmåleren står stille, når der ikke er vandforbrug i bygningen. Tænk også over, hvor ofte du fylder vand på fyret.
Sådan virker en automatisk vandalarm
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om vandskader og vandalarmer, kan du besøge Bolius.dk og læse flere artikler om emnet.