Forsikring til campingvogn

Med vores Campingvognsforsikring kan du tage på ferie med ro i sindet – i Danmark og udlandet. Ud over din campingvogn, dækker forsikringen også redningshjælp, fortelt og dine indbogenstande.   

Beregn din pris

3 fordele ved vores Campingvogns­forsikring

  1. Nyt telt i op til 3 år

    Sker der noget med dit fortelt inden 3 år fra købsdatoen, erstatter vi med et nyt.

  2. Transportudgifter

    Er din campingvogn så beskadiget efter en skade, at du ikke kan køre den på værksted, dækker vi omkostningerne til transporten.

  3. Redningshjælp i udlandet

    Går campingvognen i stå, eller kommer du ud for en ulykke, sørger vi for hjælp, så du og familien hurtigt kan komme videre.

Kør trygt afsted på campingferie

Der er rigeligt at pakke, når du tager afsted på campingferie. Med vores Campingvognforsikring kan du lade bekymringerne blive hjemme. Sker der uheld på vejen, står vi parate til at hjælpe – fx hvis du får behov for bugsering af din campingvogn eller anskaffelse af reservedele.

Du er også dækket på campingpladsen
Får din campingvogn en kaskoskade, er skaden dækket af din forsikring. Det gælder fx, hvis der opstår brand i din campingvogn. Du er også dækket ved tyveri af indbogenstande i både vognen og fra forteltet for op til 20.000 kr. i alt.

Sådan dækker vores Campingvogns­forsikring

Standarddækninger

  • Retshjælp

    Hvis du som campingvognejer eller bruger af den forsikrede campingvogn kommer ud i en civil retstvist.

  • Redningshjælp, hvis du er involveret i et uheld i udlandet

    Gennem SOS Internationals røde kort får du dækket udgifter til fx bugsering, hjemtransport af dig og campingvognens passagerer, uforudsete hotelophold i forbindelse med uheldet, fremskaffelse af reservedele mm.

  • Campingvogn, fortelt og indbo

    Forsikringen dækker din campingvogn, dit fortelt og de indbogenstande, der normalt hører til i campingvognen.

Tilvalgsdækninger

  • Vejhjælp

    Hurtig hjælp, hvis uheldet er ude. Vores samarbejdspartner kommer dig til undsætning, hvis du ikke kan køre videre med din campingvogn. Læs mere om Vejhjælp.

Læs mere om dækningerne

Har du allerede din Campingvognsforsikring hos os? Log på Mit KF og se dine gældende vilkår.

Vi hjælper dig både i Danmark og udlandet

Kommer du ud for en ulykke i udlandet, samarbejder vi med SOS International om at sikre hjemtransport til dig og din familie. Vi betaler også, hvis det er nødvendigt for jer at overnatte på hotel i forbindelse med uheldet eller fremskaffe reservedele, så I trygt kan køre videre.

Dit ansvar er dækket af bilens forsikring
Campingvognsforsikringen indeholder ikke en ansvarsforsikring. Her er det nemlig bilens ansvarsforsikring, der dækker. Gør din campingvogn skade på andre eller deres ejendele – fx biler, cykler eller en anden campingvogn – er det altså din bilforsikring, der sikrer, at de skadelidte får erstatning.

Hvad dækker en forsikring på campingvogne ikke?
Som udgangspunkt har du selv ansvar for, at din campingvogn får regelmæssig service og er sikker at køre i. Forsikringen dækker nemlig ikke skader, som skyldes manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse – altså skader, som er et resultat af fx tæring, fugt, råd og svamp. Forsikringen dækker heller ikke skader, der skyldes fabrikationsfejl.

Det er også godt at være opmærksom på, at forsikringen dækker noget men ikke alt indbo, du har med på ferien. Campingvognens faste indbo, inklusive det, du har i dit fortelt, er dækket. Men ting, som du tager med hjemmefra, fx laptop, dit tøj og din mobil, er dækket af din indboforsikring.

Spørgsmål og svar om Campingvognsforsikring

Hvilken forsikring skal man have til campingvogn?

Som ejer af en campingvogn bør du have en campingvognsforsikring, som inkluderer: 

  • Kaskoforsikring: Den dækker skader i forbindelse med færdselsuheld, brand, tyveri og hærværk på din campingvogn, fortelt og indbo.
  • Retshjælp: Den dækker, hvis der fx opstår uenighed på campingpladsen om en skade på din campingvogn, og I må gå rettens vej for at løse konflikten. o Redningshjælp: Den dækker, hvis du kommer ud for en ulykke i udlandet, og fx får behov for bugsering, hotelophold eller anskaffelse af reservedele til din campingvogn.
  • Vejhjælp: Den sikrer, at du får skaden udbedret på stedet eller kommer videre til nærmeste værksted, så hele ferien ikke går i vasken.

Er forsikring af campingvogn lovpligtig?

Nej, det er ikke lovpligtigt at have en forsikring til campingvogn. Når du kører med din campingvogn, er den nemlig dækket af din bilforsikring, som inkluderer den lovpligtige ansvarsforsikring. Dog er der mange, som vælger at tilkøbe en separat campingvognsforsikring. Så er du godt dækket, hvis din campingvogn får skader på vejen eller på campingpladsen, eller du får brug for redningshjælp i Danmark eller udlandet.

Skal en campingvogn indregistreres?

Ja, hvis du skal køre med din campingvogn ude på de danske veje, er det nødvendigt at få din campingvogn indregistreret og udstyret med nummerplader. Er der tale om en stationær campingvogn, som bliver stående på samme campingplads hele året, behøver du ikke indregistrere den.

Skal man forsikre en stationær campingvogn?

Som udgangspunkt bør du forsikre den, så du er dækket, hvis den på et tidspunkt får en kaskoskade. Fx hvis der opstår brand i campingvognen, eller hvis du bliver udsat for tyveri.

Hvordan forsikrer man en autocamper?

En autocamper skal forsikres som en almindelig bil. Dvs. du skal købe en bilforsikring som indeholder den lovpligtige ansvarsforsikring. Derudover er det en god idé at tilvælge ekstra dækninger som kaskoforsikring og vejhjælp.

Hvad koster forsikring af campingvogn og teltvogn?

Prisen afhænger bl.a. af prisen på din campingvogn og teltvogn og din kørselshistorik. Beregn pris og få en pris med det samme.

Guide: Få den bedste og billigste campingvogns­forsikring

Det kan være svært at sammenligne priser, når du køber forsikring til din campingvogn, for de dækker ikke ens. Se vores tips, og find den bedste forsikring for dig:

  • Tjek, hvordan forsikringen dækker
    De billigste forsikringer dækker sjældent ligeså bredt som de lidt dyrere forsikringer. Med andre ord kan du vinde meget ved at betale et par hundrede kroner mere for din forsikring.
  • Vælg en høj selvrisiko
    Jo højere selvrisiko, jo lavere pris på din Campingvognforsikring. Husk blot, at du skal kunne betale beløbet af egen lomme, hvis din campingvogn får en skade.

Andre forsikringer, som måske også er noget for dig?

Gode råd om forebyggelse

Forsikring og bilferie

Det er fleksibelt, nemt og for enhver pengepung. Bilferien er klart danskernes foretrukne ferieform. Husk forsikringen.

Det blå kort skal med

Engang skulle du bare have det gule med, nu skal du huske det blå. Vi fortæller mere om, hvordan kortet dækker, og hvordan rejseforsikringen dækker.

Undgå skader - det betaler sig

Vi ved rigtig meget om skader, men endnu vigtigere: Vi ved, hvordan man undgår dem. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få masser af gode råd - direkte i din indbakke.

Har du brug for rådgivning?

Hvordan er det lige, når campingvognen ligger fast? Hvordan dækker forsikringen skader på selve campingvognen? Og er man også dækket i udlandet?

Vi forstår godt, det kan være svært at finde hoved og hale i. Netop derfor sidder vores rådgivere altid klar ved telefonen.

Ring til os direkte på 33 45 74 72, eller lad os ringe dig op, når det passer dig.

Ja tak - Ring mig op

I Købstædernes Forsikring passer vi godt på dine data. Du kan læse mere om det her.