Købstædernes Forsikring indsamler, anvender og videregiver almindelige personoplysninger om dig, som er nødvendige for, at vi kan forfølge en legitim interesse, nemlig at give dig et tilbud på en forsikring hos Købstædernes Forsikring, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f.
Vores indsamling, behandling og videregivelse af almindelige personoplysninger sker ligeledes for, at vi kan opfylde vores forsikringsaftale med dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b samt for, at vi kan overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Købstædernes Forsikring, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk.1, litra c.
Vi behandler også dine almindelige personoplysninger i forbindelse med prissætning, for at vi kan forfølge en legitim interesse i at kunne vurdere risici og beregne priser på forsikringer, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
Er du potentiel kunde under HGF-brandet, beder vi om samtykke til at behandle helbredsoplysninger om dig, jf. databeskyttelsesforordningen art.9, stk.2, litra a.
Ønsker du et tilbud på en Djøf Forsikring vil vi behandle oplysninger om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen art. 9, stk.1, litra a jf. art. 6, stk.1. litra a.
Dit CPR-nummer behandler vi på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk.2, nr. 2. Det er ikke en betingelse for indhentning af tilbud, at du samtykker til at videregive dit CPR-nummer, men dit CPR-nummer sikrer, at vores medarbejdere udarbejder det mest korrekte tilbud til dig. Vi behandler dit CPR-nummer for entydigt at kunne identificere dig og for at indhente skadeshistorik hos tidligere forsikringsselskaber. Såfremt du ikke ønsker at udlevere dit CPR-nummer i forbindelse med tilbudsgivningen, vil det betyde, at vi kan tage forbehold for, at forsikringstilbuddet som følge heraf ikke afspejler alle nødvendige forhold i relation til særlige vilkår og beregning af din præmie.