Mødekonsulent til Købstædernes Forsikring
Er du udadvendt, målrettet og har et særligt talent for at skabe kontakt og bygge relationer? Drømmer du om at være en del af et dynamisk team og udvikle dig inden for forsikringsbranchen? Så er det dig, vi leder efter.
Vi søger en kvalitetsbevidst mødekonsulent til erhverv og privat, der har erfaring inden for salg eller mødebooking.
Om jobbet:
Som mødekonsulent hos Købstædernes Forsikring bliver du en vigtig del af salgsprocessen og bidrager til Købstædernes Forsikrings fortsatte vækst. Din primære opgave vil være at booke møder med både private- og erhvervskunder. Du vil arbejde i et seriøst og ambitiøst team, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar. Vi lægger vægt på resultater og udvikling og har en stærk teamånd.
Vi søger dig, der:
- Har stærke kommunikative evner og formidler budskaber klart og præcist over telefonen
- Er god til at skabe relationer
- Trives i et hurtigt arbejdsmiljø
- Har en inspirerende og motiverende adfærd
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ.
Erfaring med mødebooking er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er din indstilling og villighed til at lære.
Vi tilbyder:
- God oplæring og løbende udvikling i Købstædernes Akademi
- Et uformelt arbejdsmiljø fyldt med dedikerede kolleger og god energi
- En arbejdsplads, der vægter godt arbejdsmiljø og trivsel højt
- Konkurrencedygtig løn med bonusmuligheder
- En lækker frokostordning, fitness og massageordning.
Om os:
Købstædernes Forsikring er en dynamisk og innovativ virksomhed. Vi værdsætter vores medarbejdere og tilbyder en arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel. Vores mål er at levere markedsledende produkter og services til fair priser. Vi er ikke ejet af en fond eller aktionærer og skal derfor ikke udbetale vores overskud til aktionærer. Vi kan i stedet fokusere på at drive en sund forretning, der kan vokse sig større og stærkere, så vi også fremadrettet kan levere effektiv og nærværende service og rådgivning. Du vil blive en del af Danmarks ældste forsikringsselskab, hvor kunden er i fokus i alt, hvad vi gør. Vi er altid her for dig, og det er en værdi, vi lever efter hver dag.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 21. april 2025, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Odin Lund Jensen på olj@kfforsikring.dk eller 2194 6312.
Købstædernes Forsikring - altid her for dig
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på.
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på.
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.