Købstædernes Forsikring og Møns Bank indgår samarbejde

Møns Bank vil fremover henvise til Købstædernes Forsikring, når bankens kunder ønsker forsikringsrådgivning. Ved valget af samarbejdspartner har Møns Bank blandt andet lagt vægt på selskabets lokale tilstedeværelse i bankens markedsområde.

Møns Bank vil fremover henvise til Købstædernes Forsikring, når bankens kunder ønsker forsikringsrådgivning. Ved valget af samarbejdspartner har Møns Bank blandt andet lagt vægt på selskabets lokale tilstedeværelse i bankens markedsområde.

Som led i sin strategi for de kommende tre år har Møns Bank fokus på at styrke kundeoplevelsen, og i den sammenhæng vil bankens tilbud til kunderne blive udvidet med muligheden for at få en gennemgang af deres forsikringsdækninger via Købstædernes Forsikring.

Samarbejdet starter op efter sommerferien og omfatter et tilbud til både privat- og erhvervskunder. Købstædernes Forsikring stiller lokale forsikringsrådgivere til rådighed for bankens kunder, som medarbejderne i Møns Bank kan henvise til.

Vi glæder os til at sætte det nye samarbejde i søen. Der ses flere samarbejdsmodeller inden for den finansielle sektor, herunder modeller, hvor det er bankens medarbejdere, der rådgiver om forsikringsløsningerne. Det har vi fravalgt og i stedet lagt stor vægt på lokal tilstedeværelse af forsikringsrådgivere fra Købstædernes Forsikring i bankens afdelinger, som kan rådgive bankens kunder. Det har været et vigtigt parameter i vores valg af samarbejdspartner. Samtidig forventer vi, at det er god kundeoplevelse at tilbyde kunderne et fysisk møde, hvilket rigtig mange stadig sætter pris på,” siger Flemming Jul Jensen, direktør i Møns Bank.

Desuden har Møns Bank lagt vægt på forsikringsselskabets erfaring og eksisterende samarbejde med pengeinstitutsektoren, produktudbud og produktvilkår.

Købstædernes Forsikring har mange års erfaring med partnerskaber på tværs af den finansielle sektor.

”Vi har gennem årene opbygget stor viden om og erfaring med at samarbejde med pengeinstitutter, som ønsker at udvide deres værditilbud med forsikring. Det er i høj grad vores partnerskaber, som er med til at drive den ret pæne vækst, vi oplever i disse år. Derfor ved vi også, hvor vigtigt det er at sikre, at der er et godt match omkring værdier, ambitioner og kundebetjening, inden man går i gang. Det gør det langt nemmere at skabe værdi for hinanden og kunden. Vi vurderer, at dette match er til stede i samarbejdet med Møns Bank, og derfor ser vi frem til at få samarbejdet op at flyve fra sommer,” lyder det fra Anders Hestbech, der er administrerende direktør i Købstædernes Forsikring.

Møns Bank har hovedkontor i Stege og afdelinger i Næstved, Rønnede, Præstø og Vordingborg.
Møns Bank blev grundlagt i 1877 og er en af Danmarks ældste banker.

For yderligere oplysninger:

Louise Foldager, Executive Assistant, EA, Tlf. 23 44 28 88, Mail: LOF@kfforsikring.dk
Flemming Jul Jensen, Bankdirektør, Tlf. 55861536, Mail: FJ@moensbank.dk

Senest redigeret:

Relaterede artikler

Købstædernes Forsikring er medstifter af ny virksomhed sammen med seks pengeinstitutter

Købstædernes Forsikring er solo-forsikringspartner og medejer i fællesskabet Opendo, der er stiftet sammen med seks pengeinstitutter.
Læs mere

Købstædernes Forsikring slår egne vækstmål i pandemi-år

I et coronapræget 2020 leverede Købstædernes Forsikring en præmievækst på 7,1 %, hvilket er højere end forventet og mere end gennemsnittet i markedet. Samtidig blev både erstatnings- og omkostningsprocenten forbedret. Det smitter positivt af på combined ratio, der lander på 96,8.
Læs mere

Jyske Bank og Købstædernes Forsikring indgår strategisk samarbejde

Jyske Bank og Købstædernes Forsikring indgår et strategisk samarbejde om at tilbyde en bred vifte af forsikringer til både privat- og erhvervskunder i det næststørste danskejede pengeinstitut.
Læs mere