Købstædernes Forsikring og Djøf indgår samarbejde

Med indgangen til det nye år er Djøf Forsikring åbnet. Forsikringsproduktet er baseret på et tæt nyt samarbejde mellem Djøf og Købstædernes Forsikring.

Med indgangen til det nye år er Djøf Forsikring åbnet. Forsikringsproduktet er baseret på et tæt nyt samarbejde mellem Djøf og Købstædernes Forsikring.

Den 2. januar 2023 – Alle Djøfs 110.000 medlemmer har nu adgang til det nye forsikringsprodukt Djøf Forsikring, som er resultatet af et nyt samarbejde mellem de to medlemsejede organisationer. Allerede nu mærker Djøf en stor interesse for den nye forsikring.

Anders Hestbech, administrerende direktør i Købstædernes Forsikring, ser frem til et tæt samarbejde i Djøf forsikring:

”Gensidig tillid og fælles værdier er i vores øjne vigtige ingredienser i et stærkt partnerskab. Derfor ser vi frem til samarbejdet med Djøf, der bygger på samme værdigrundlag som os, nemlig at vi udvikler os sammen med medlemmerne. Alt hvad vi gør, skal mærkes af medlemmerne. Det er et godt fundament for et samarbejde, og vi tror på, at vi sammen kan skabe et Djøf Forsikring, der kan danne grobund for langvarige kunderelationer og give økonomisk tryghed for kunder i alle faser af livet,” siger han.

Det har været vigtigt for Djøf, at Købstædernes Forsikring ligesom Djøf er medlemsejet:

”Købstædernes Forsikring er kendt for sit høje serviceniveau og konkurrencedygtige produkter. Djøfs medlemmer efterspørger attraktive og skræddersyede forsikringer, der passer til deres livssituation – for eksempel ved overgangen fra at være studerende til erhvervsaktiv, eller når man stifter familie. Og ligesom Djøf er Købstædernes Forsikring en medlemsejet organisation. Det ser vi som en stor fordel. Blandt andet fordi et overskud på forsikringsdelen kommer medlemmerne til gode og ikke skal udbetales til en aktionærkreds,” pointerer Tomas Therkildsen, der er administrerende direktør i Djøf.

Forsikringstilbuddet for Djøfs medlemmer er et fuldt forsikringsprodukt med adgang til alle Købstædernes Forsikrings forsikringer fra indbo, bil, rejse og så videre.

Et vigtigt skridt i Købstæderne Forsikrings strategi
Købstædernes Forsikring har mange års erfaring med partnerskaber, og det nye samarbejde med Djøf er det naturlige næste skridt i vækststrategien:

”Vi har gennem årene opbygget stor viden om og erfaring med at samarbejde med organisationer, som ønsker at udvide deres værditilbud med forsikring. Det er i høj grad vores partnerskaber, som er med til at drive den vækst, vi har oplevet over de senere år. Derfor ved vi også, hvor vigtigt det er at sikre, at der er et godt match omkring værdier, ambitioner og kundebetjening, inden vi går i gang. Det gør det langt nemmere at skabe værdi for hinanden og kunden. Vi ser frem til at byde alle Djøfs medlemmer velkommen,” lyder det fra Anders Hestbech.

Studerende og dimittender vil automatisk komme med over i Djøf Forsikring, og øvrige medlemmer bliver tilbudt at flytte deres nuværende forsikringer til det nye format.

Læs mere om samarbejdet på Djøf Forsikring.